År i branchen

Tilfredse kunder

Internationale priser

Jeg er Trine

Jeg er uddannet Grafisk Designer og er nu ved at uddanne mig til Psykoterapeut. Jeg har arbejdet med branding og virksomhedsudvikling i mere end 20 år. Siden 2008 har jeg arbejdet i egen virksomhed, som i 7 år havde base i Mellemøsten og derefter i Asien.

Relationer mellem os mennesker og hvordan vi forholder os til hinanden og til os selv, har været min store interesse hele livet. Derfor læser jeg nu til Psykoterapeut ved ID Academy, og studiet forventes afsluttet i 2026.

Måske fremstår jeg for nogen, som en lidt utraditionel psykoterapeut? Det er der måske noget om, for min erfaring som erhvervskvinde gør mig i stand til at møde din indre iværksætter i øjenhøjde og jeg kan relatere til de håb, drømme og ambitioner denne professionelle side bringer ind i dit liv.

Jeg har mødt og overkommet mange udfordringer, både personligt og professionelt, i forskellige verdensdele og i forskellige livsfaser. Til gengæld har jeg aldrig oplevet at noget er umuligt. Det kan opleves sådan når vi møder stor modgang, men ved at stå stærkt i os selv, kan vi også stå stærkt i nuet – også når livet klemmer. Jeg har stor forståelse for vores forskellighed som mennesker, men har også tillid til at vi, igennem selvindsigt og selvkærlighed, kan forbinde os bedre med livet og andre. Det er kraftfuldt, er tilgængeligt for os alle, og det kræver vilje, mod og evner at gå hele vejen. Det glæder mig meget at stille min person, min energi og mine erfaringer til rådighed for dig i dit udviklingsforløb.

Kun 0,1% af investeringer i Danmark går til virksomheder med kvindelige stiftere!

(jfr. Dansk Erhverv 2023)

Det må jo gøre kvindelige virksomhedsejere til landets største uudnyttede ressource
– er du klar til at gøre noget ved det?

Følg med i sociale medier

Hvorfor kvindelige virksomhedsejere?

Fordi de fleste kvinder har alt det der skal til for at skabe noget der er større end os selv. Det som ofte står mellem os og succes, er at vi har et stort service og omsorgs-gen og derfor foretrækker at blive bag kulissen og hjælpe andre ind i rampelyset. Vi er ofte (for) gavmilde når nogen har brug for vores hjælp eller ydelser – særligt hvis de stiller kritiske spørgsmål og vil forhandle prisen for vores produkter og services.

Når vi føler os selvsikre og for alvor tillader vores kraftfuldhed at brænde tydeligt igennem på overfladen, bliver vi ikke bare en større kilde til inspiration for andre, men får også mod på at træde mere i karakter som frontfigur for vores virksomhed. Det mærker vi hurtigt på bundlinjen, for selvsikkerhed og passion tiltrækker andre som søger inspiration og motiverer kunder til at vende tilbage til os igen og igen.

Selvsikkerhed kan også motivere til at søge om at få del i de mange økonomiske tilskud og andre gode markedsmuligheder som er til rådighed for virksomheder som din.

Jeg tror på dig og dit potentiale, og jeg glæder mig til at hjælpe dig med at styrke både dig og din forretning. Alene kan vi meget, men sammen kan vi mere!

Her oplever du mig på løs line som privat person, hvis det er noget for dig vil du få indblik og finde inspiration i både private og professionelle sammenhænge. Vi ses på Facebook!

Her mødes vi i et mere fagligt univers, baseret på vores fælles interesse for selvudvikling, networking og branding. Jeg præsenterer tit spændende mennesker som kan noget særligt – det kan også blive dig? 

På Instagram får du inspiration til små og nemme øvelser der kan gøre en mærkbar forskel for dig i hverdagen, men kan også opleve spændende profiler og nye og anderledes måder at gøre forretning på.

Der er altid en løsning …

Selvudvikling

Start en spændende selvudviklingsproces, hvor du bliver fortrolig med dine følelser og livshistorie. Find ind til din kerne og lær hvordan du igennem den kan sætte dig selv bedst i spil i hverdagen – så du med indre ro og større personlig gennemslagskraft kan indfri dine drømme og forventninger til dit liv og din forretning. Du fortjener det!

Personlig Branding

Omsæt din personlige energi, ambitioner og idéer til et stærkt sælgende og autentisk personligt image for din forretning, så andre har lyst til at følge dig og handle i din forretning igen og igen! Du bliver også fortrolig med salg, præsentation og synliggørelse igennem personlig træning og en effektiv køreplan til succes!

Udviklingsgrupper

Vores netværksgrupper er en sammenslutning af kvinder som har virksomhed, og som tror på at vores fælles engagement i personlig vækst skaber professionel fremgang. Sammen skaber vi en sjov, berigende og meningsfuld oplevelse for alle vores medlemmer, samtidig med at vi arbejder for at gøre en positiv forskel for hinanden og for verden omkring os.